Ka' ske?

|

…indtryk og oplevelser… …af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Oplev…’ Category

På stendiget – ved solnedgang…

fredag, december 9th, 2011

Stendiget bag den lokale kirke var mit yndede aftentursmål om sommeren, da jeg som studerende boede på kollegium.

Der var så dejligt at sidde og se solen gå ned.

Når jeg kiggede mig omkring, så sad der andre – der ligesom jeg – bare sad og nød solnedgangen.

Der var aldrig nogen, der talte højlydt. Det blev ved et stille og venligt smil – når der var øjenkontakt – eller man lige så stille passerede hinanden på vej til og fra – stendiget – der bag den lokale kirke.

Der var ligesom en stiltiende aftale om – at her var man stille – med sig selv – sine egne tanker – og solnedgangen…

…en anden solnedgang – et andet…

…den var også smuk – stille – og fredfyldt…

…men ikke helt det samme – som på stendiget – bag den lokale kirke…

…der var noget – særligt – ved den tid – og den plet…

Halmballemeditation – for begyndere…

onsdag, december 7th, 2011

Jeg blev døbt i St. Brøndum kirke – Sankt Hans dag – for efterhånden mange år siden…

For et par år siden var jeg på “omegnstur” sammen med mine forældre – og min ældste lillebror. Vi besøgte blandt andet den egn, hvor jeg var født og døbt.

Det meste var genkendeligt – men dog så forandret.

Der var ikke meget tilbage af det lille husmandssted, hvor vi boede. Alle udhusene var væk. Hønsehuset og træerne. Det virkede så bart.

Grusvejen ned til dette mit første barndomshjem var blevet asfalteret. Sikkert også mere praktisk om vinteren…

Men ellers var der meget, der lignede sig selv i den lille landsby. Den gamle købmandsbutik lå der endnu – men var blevet lavet om til beboelse. Der blev jeg klippet – af købmandsdamen – da jeg var barn. Jeg og min mor.

Min far og mine brødre blev klippet hos barberen. Han var Jehovas Vidne. Dengang vidste jeg ikke, hvad det var. Men det betød heller ikke så meget. Han var en rar mand. Og selvom han gik rundt og stemmede dørklokker ligesom så mange andre Jehovas Vidner – så gjorde han det ikke hos sine naboer. Landsbyen vidste, at han var Jehovas Vidne – og han vidste, at landsbyens beboere ikke var interesseret i det. Så det blev ved det – det lidt mystiske med denne rare barber, der var Jehovas Vidne.

Jeg elskede at komme med hen til barberen. Der duftede så godt i hans lille salon. Og så talte han altid med en meget, meget mild, rar og rolig stemme.

Da vi besøgte St. Brøndum på “omegnsturen”, var barberens hus til salg. Han var død.

Men han var jo også gammel? Sådan huskede jeg ham – som en ældre herre. Men det kunne han jo ikke have været. Det er pudsigt med alder. Jo ældre man selv bliver – jo yngre bliver andre. Og mange af dem, jeg kendte i min barndom, som jeg syntes, var ret gamle – var det jo ikke. Ikke rigtigt. Middelaldrende rammer nok lidt bedre plet…

Det kan være lidt trist at se, hvordan naturen og de gamle landsbyer er blevet “strammet” op – og moderniseret. Der er blevet fældet rigtigt mange træer og læhegn rundt omkring. Revet ned, bygget om – lavet udretninger – og nye veje. Verden skulle helst være “ordentlig” og “retvinklet” – som efter en lineal.

Men så er det jo, at man skal huske på – at historien ligesom kører i ring og gentager sig selv – som en cyklus.

Som for eksempel indenfor politik. Et skridt til venstre – og så et til højre – og så… Nåh nej. Der er ligesom gået lidt kludder i det – indenfor den verden. Små hop på midten?

»Portlandmosen

Men der er da begyndt at komme mere og mere interesse for det naturbevaringsværdige. Natur der bliver forsøgt genoprettet til sit oprindelige mere “rodede” udseende. Sådan som for eksempel Portlandmosen. Der var jo ligesom noget ved den lidt mere upraktiske og “rodede” natur – som var godt…

Og mon ikke også det kommer mere og mere igen på det menneskelige område?

Jeg er muligvis “miljøskadet” – af mine barndomsår i den landlige stilhed i tæt kontakt med naturen – og det nære liv?

Og dog. Der er også begyndt at komme mere og mere interesse for – “at finde tilbage til det naturlige menneske”. Det slår selvfølgelig lige nogle vild- og afveje. Carl Mars urmenneskeprojekt må for eksempel nok mest betragtes som en forvildet byboers mislykkede forsøg på at nå “det naturlige i mennesket”. Så er der den østerlandske meditation – som der også er stor interesse for. En anden måde at søge roen på – end den der findes i naturen.

Så mon ikke der på et tidspunkt kommer en eller anden smart person, der opfinder et eller andet “find dig selv” koncept – der ligner min barndoms nære og stille liv i kontakt med naturen? Det bliver selvfølgelig et ret dyrt kursuskoncept – som kun de mest velstillede vil have råd til at komme i nærheden af. Sådan er det jo. Det hele skal helst genopfindes som noget nyt og avanceret – for ellers “virker” det jo nok ikke?

Skal vi gætte på et navn – til sådan et avanceret, naturligt, landligt, meditativt, selvkontakt-skabende kursuskoncept – med copyright?

Tja…

Hvad med: Halmballemeditation – for begyndere?

Måske?

Så ville jeg i mit stille sind, kunne glæde mig over – at historiens cyklus – havde gjort mig til “nutids-kult” ;)

Sne, trafikkaos – og hvid jul…

onsdag, december 7th, 2011

Jeg elsker sne. Når sæsonens første hvide fnug daler ned fra himlen og lægger sig som et lag af hvidt pudder over landskabet – så stiger mit humør 10 grader :P

Jeg blev født midt i en snestorm. Min far måtte hente jordmoderen med traktor. Det var det eneste køretøj, der kunne kæmpe sig gennem snedriverne. Men frem kom de – min far og jordmorderen. Og til verden kom jeg :P – midt i en snestorm, der lukkede “hele samfundet” – derude på landet, hvor mine forældre boede, da jeg kom til verden.

Den historie kan jeg dog ikke selv huske ;) – den har jeg fået fortalt af mine forældre…

Men der er andre vinterhistorier, som jeg husker…

Et år, hvor jeg havde været på julebesøg hos familien i det nordjyske, tog jeg bussen tilbage over vandet til den modsatte ende af landet.

Der havde der også været et kraftigt snevejr. Det var ved at stilne lidt af. Det var en ufattelig smuk tur gennem det sneklædte landskab. På et tidspunkt midtjysk, var det ved at gå galt. Pludselig begyndte bussen at zig-zagge fra den ene vejside til den anden. “Hjertet røg op i halsen” på mig – og jeg nåede lige at tænke: At om lidt så triller vi rundt nede i vejgrøften.

Men det gjorde vi ikke. Efter nogle slingreture, fik chaufføren bussen rettet op. Kort efter lød det på “solidt” nordjysk over højtaleren: Nåååh – der er nok nogen, der er glade for, at jeg har været på glatførekursus? Og jow. Det var der. Der var sådan cirka en hel bus fyldt med passagerer, der var meget glade for det ;)

Derefter fortsatte det med sneglefart ned gennem det smukke vinterklædte landskab…

Der er noget med sne og transport, der ikke går sådan helt godt i spænd. Men engang imellem gør det ikke så meget. Det kan også være en kærkommen anledning til at sætte tempoet lidt ned, og nyde den fredfyldte stilhed – der præger det hvidklædte samfund.

Da jeg arbejdede som nattevagt, var der også en snelukket periode. Jeg boede ikke så langt væk, så der var ikke længere end jeg kunne gå. Det tog godt nok en mindre “krig” på omkring en times tid. Men jeg startede hjemmefra i god tid, og fik hurtigt varmen af at slæbe mig gennem 30-40 centimeter nyfalden sne på de uryddede fortove.

Jeg faldt i mine egne tanker, mens jeg travede derudad med frosten bidende i kinderne. Da jeg “vågnede op”, og skulle se hvor langt jeg var kommet – havde jeg for længst passeret mit mål. Så måtte jeg vende omkring og tage turen tilbage igen. Det var ikke helt planen, med den ekstra forlængelse af turen – men sådan er det nogen gange – når det går godt – så kan man godt glemme tid og sted ;)

Gad vide om vi får hvid jul i år?

Det vil være så smukt – og hyggeligt…

:P

Vinter på landet…

…i byen…

…ved vandet…

Bevaringsværdige stillezoner…

fredag, oktober 15th, 2010

Naturen byder nogen steder på en befriende stilhed. Har lige tilbragt nogle dage i det nordjyske.

Mange er opvokset med samfundets baggrundsstøj, og oplever ikke et behov for naturens stillezoner. Synes måske ligefrem det er kedsommeligt og uinteressant. Jeg er selv opvokset med stilheden på landet, og vil opleve det som et tab – hvis naturens stillezoner helt forsvandt.

Stilhed er noget af det, der er mest bevaringsværdigt. Det er en mangelvare i det moderne samfund…

Kulturarv

lørdag, september 18th, 2010

Hvilken kultur er bevaringsværdig?

 

Den betydning muren har haft for mange tusinder mennesker – som tidens slid var et vidnesbyrd om?

 

Eller de originale kunstneres værker – som nu er blevet genmalet?

East Side Gallery – blev restaureret i anledningen af 20 års jubilæet for murens fald sidste år. Muren blev sandblæst, og de originale værker malet på ny.

 

Men er det kulturarv?

Er det kun det blankpolerede uden kant – der er kultur?

Amager strand

søndag, juni 27th, 2010

Amager strand er både en let adgang til natur for de lokale beboere – og et yndet turistmål i sommersæsonen – hvor der foregår mange aktiviteter.

Badeanstalten Helgoland

http://album.utni.dk/#28

Læs mere om Amager strand – og aktuelle aktiviteter på amager-strand.dk.

Rom – 09

torsdag, juni 24th, 2010

Jeg var i Rom sidste sommer i august.

Det var en dejlig oplevelse. Det sydlandske klima var noget nyt for mig. Det var første gang jeg havde været så langt mod syd.

Temperaturen og luftfugtigheden var en sjov blanding. For varme er noget andet med så høj luftfugtighed. Det var underligt at ens tøj var mere eller mindre permanent klamt af fugt. Det føltes ikke specielt ubehageligt – for en kortere periode – men det kunne sikkert give mig “svip” over længere tid. Eller også vænner man sig til det?

Mange romere gik i lange bukser og bluser med lange ærmer. Det virkede helt forkert i den varme. Men de har åbenbart vænnet sig til det.

Rom er en meget grøn – og flad by. Bortset fra de historiske områder med Colosseum – er der ikke særlig meget høj bebyggelse i Rom.

På Palatinerhøjen var lyden af cikader meget tydelig – og var med til at give stemning i de gamle ruiner.

En del lokale romere gav den med gamle romerske dragter til ære for turisterne (og drikkepengene for at lade sig fotografere).

Cikader og trafikstøj i Rom

torsdag, juni 24th, 2010

Lyden af cikader var meget karakteristisk i Rom.

Cikaderne var med til at give byen og bymiljøet en hyggelig stemning.

Lyden af cikader

Cikader og trafikstøj

Se fotos og rejsebeskrivelse fra Rom.

Berlin – 09

onsdag, juni 23rd, 2010

Jeg var i Berlin sidste sommer i august.

I 2009 var Berlin præget af 2 store begivenheder: 20 året for murens fald og verdensmesterskaberne i atletik. Det fyldte meget i bybilledet – med sportsarrangører og idrætsfolk – og stor udstillinger om Berlins historie.

I anledningen af 20 året blev muren restaureret. Det var der en del debat om. Mange mente at en del af kulturarven netop var det slid og graffiti, der var kommet til at præge murens udseende. Men muren blev sandblæst – og de originale kunstnere genopførte deres værker.

 …

Berlin er en dejlig grøn og åben by.

Stilheden i Lille Vildmose

tirsdag, maj 25th, 2010

Danmark er så lille et land, at det er svært at finde en plet – hvor baggrundsstøjen fra vores hurtigtkørende samfund ikke er en del af naturidyllen.

Et af de steder hvor man kan finde den stilhed – er Lille Vildmose.

Dyrene i mosen er også helt anderledes “tamme”. Da jeg besøgte mosen sidste sommer, var der en ræv, som kom helt tæt på bilen. Jeg har ladet mig fortælle, at de mange år hvor der blev gravet tørv i mosen, har givet dyrene en tilvænning til mennesker – som ellers ikke ses hos vildtlevende dyr.

Så i Lille vildmose er der gode muligheder for både at opleve vildtlevende dyr på tæt hold – og en sjælden stilhed…

http://album.utni.dk/#25

Mosen er fredet – og med i et naturgenopretnings projekt.

Læs mere om Lille Vildmose og naturgenopretningsprojektet: Lille VildmosePortlandmosenRemisen Dokkedal