Ka' ske?

|

…indtryk og oplevelser… …af Ulla Thorup Nielsen…

“Identitetstyve” – og chefer undercover…

februar 6th, 2011 at 20:57

På DR1 har de en serie om chefer, der går undercover på deres egen virksomhed. Forklædt som praktikanter i arbejdsprøvning. Jeg er dumpet ind i programmet et par gange lige før nyhederne.

Det fik mig til at tænke på børn, der tager bind for øjene – og leger blind.

For det er jo det, det er. At lege noget man ikke er – i illusionen om – at man dermed ved, hvad det vil sige at være en anden.

Der er forskel på at lege blind – og være blind.

Der er også forskel på at være forklædt praktikant en dag på en arbejdsplads – og så have det som sit liv og sin hverdag.

Det er lidt arrogant – og frækt – at luske sig ind i andres verdner. For at få en form for intim oplevelse, som det ellers ikke ville være muligt at få.

For selvfølgelig vil mennesker opføre sig anderledes overfor chefen, når de ved, at det er ham/hende – end hvis de tror, det er en anden. Og den grænse har mennesker vel også lov at ha’?

Det vidner om mangel på god kommunikation og respekt for sine medarbejdere – at ville luske sig til en forståelse af medarbejdernes hverdag, som de i stedet kunne ha’ spurgt direkte om…

For det kan voksne mennesker, der respekterer hinanden. Tale sammen om hvordan hverdagen er – og fungerer…

Der er noget barnagtigt over denne serie. Der udstilles et behov for at skabe et spændingsmættet drama ud af banal social omgang mellem mennesker.

(Hvor er det dejligt med alle disse reality programmer, med voksne mennesker der flipper rundt og leger børnehave – så der er noget råstof til en god gang forargelse – og et godt grin. )

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>